#superkulturensstadigeekspansion — Public Fediverse posts
Live and recent posts from across the Fediverse tagged #superkulturensstadigeekspansion, aggregated by home.social.
-
Nu med 100% mere Øl og Ævl
Superkultur har længe haft et kammeratligt samarbejde med de vidende værter på Øl og Ævl-podcasten: Superkulturs egen, nu dvælende podcast holdt en regulær multivers-crossover med dem for nogle år siden, og Mikkel Lodahl har haft gæstespots både i vores corona-transmissioner samt en livlig diskussion om Star Trek og Berlinmurens fald.
Ja, og såvel Henning som jeg selv har jævnligt sendt lytterhenvendelser til Øl og Ævl — der er et vist fælles segment og en eksisterende synergi, som markedsstrateger kunne ville udtrykke det. Derfor var det naturligt for os at fare i blækhuset, da Mikkel og Mathias i et afsnit sidste år luftede tanker om at flytte deres samtaler fra platformen Soundcloud.
Superkultur er et erklæret socialt damp-netværk à la web 2.0, hvor godtfolk skriver mere eller mindre begavede ting til hinandens forhåbentlige underholdning, og Øl og Ævl har som sagt været i vores udvidede kredsløb i flere år. Hvad er mere naturligt end at invitere dem helt ind i Superkultursfæren?
Gennem juledagene har vi lagt hele Øl og Ævls bagkatalog (alle 280 afsnit!) på Internet Archive, og importeret dem tilsvarende som indlæg her på sitet. Mikkel og Mathias’ ugentlige podcastafsnit bliver fremover udgivet på Superkultur, og vi glæder os til at have dem med på holdet.
Er du en trofast Øl og Ævl-lytter burde du fortsat kunne følge samtalerne på samme feed som før, takket være lidt redirect-magi. Nytilkomne kan abonnere på podcasten her.
Velkommen til Superkultur, Øl og Ævl!
#MathiasRosenkrandsBech #MikkelLodahl #ØlOgÆvl #podcast #SuperkulturensStadigeEkspansion
https://superkultur.dk/2024/01/09/nu-med-100-mere-oel-og-aevl/