home.social

#tidsrejser — Public Fediverse posts

Live and recent posts from across the Fediverse tagged #tidsrejser, aggregated by home.social.

fetched live
  1. Ministeriet for tid

    Nogle gange er budskabet om en bog mindre interessant end den retning, budskabet kommer fra – og i tilfældet “Ministeriet for tid” er budskabet tydeligt: her er en god bog; men det er kommet fra flere, overraskende retninger. For Kaliane Bradleys debutroman er blevet nomineret til både en Hugo og en Arthur C. Clarke-award – men samtidig er den blevet lovprist af unge kolleger, der ellers gerne taler for romantasy og Young Adult. Det er et Venn-diagram, der er tillokkende i sig selv. Og at Scifisnak har taget den med var blot den sidste dråbe, der fik den til at vælte ud af reolen.

    Og budskabet holder såmænd: det er en god bog. Den er letlæst, den har noget bund, og den er helt igennem fornøjelig.

    Vor fortæller er en ung kvinde, der får arbejde i Ministeriet uden at kende det nærmere indhold i jobbet – det viser sig, at hun skal være “bro” for kaptajnløjtnant Gore. Han døde angiveligt under Franklin-ekspeditionen i Arktis i 1847 – men Ministeriet har udviklet tidsrejseteknologi og afsøger nu dens grænser og virkninger ved at fjerne folk fra fortiden, som alligevel skulle dø; både for at undgå temporale konsekvenser og for at afbøde de moralske aspekter af foretagendet. Man mindes om John Varleys “Millennium”, men fokus her er ganske anderledes.

    Arbejdet som “bro” betyder, at man skal hjælpe den tildelte tidsrejsende/anakronisme med at lære nutiden at kende. Det er selvsagt ikke blot praktiske problemer, man render ind i, men også gnidninger mellem moral og verdenssyn.

    Heldigvis er kaptajnløjtnant Gore en mand, der forstår at tage tingene i stiv arm. Og så er han – i al fald i vor fortællers øjne – en ganske flot fyr. For en gangs skyld et stykke arbejde, hun gerne vil fordybe sig i. Men som tingene nu engang er med tidsrejser, begynder arbejdet snart at blive komplekst.

    “Ministeriet for tid” følger en civil service-ansat, der arbejder med følgerne af fantastisk teknologi, og til tider føler man, at man bevæger sig i et tyngdefelt mellem Charles Stross’ “Laundry Files” og Mick Herrons “Slow Horses”-bøger – men med Jane Austen til at føre det hele overraskende steder hen. Det var ikke en kombination, jeg havde forventet at se mig selv more mig så meget over, men det er nu et etableret faktum.

    Bradley skriver med en masse humor, men behandler også tunge emner under overfladen. Det kan måske føles lidt forfladigende som en MCU-film, hvor alt skal pointeres med en rap replik, men det er svært at komme udenom, at det har en energi og en fremdrift, der i sig selv også lader hende liste lidt overraskelser ind i plottet. Hvorom alting er, vil jeg blot stille mig i koret og forstærke budskabet: dette er en god bog.

    #KalianeBradley #scienceFiction #tidsrejser

  2. Ep. 129: Kaliane Bradley, The Ministry of Time

    En polarforsker bliver reddet fra en sikker død og hentet til fremtiden, hvor han skal leve med vores fortæller, som er ansat i The Ministry of Time.

    scifisnak.dk/the-ministry-of-t

  3. Ep. 128: Julian May, The Many Colored Land

    Velkommen til Pliocæn-tiden – altså seks millioner år tilbage – hvor Julian May i The Many Colored Land placerede en flok utilpassede mennesker i eksil blandt aliens, telepatiske kræfter og sabeltigre.

    scifisnak.dk/the-many-colored-

  4. Ep. 126: Douglas Adams, The Restaurant at the End of the Universe

    Douglas Adams’ The Restaurant at the End of the Universe er anden ret i den fem-retters menu, vi kender som The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy-trilogien. I denne episode af SCIFI SNAK, optaget live på Fantasticon 2025, har vi pakket håndklæder og Old Janx Spirit og kastet os ud i den svære toer. Test af CDP Douglas Adams og den absurde arv Douglas Adams (1952–2001) var en britisk forfatter, humorist og idémand, hvis navn i dag er synonymt med skæv, intelligent science […]

    scifisnak.dk/the-restaurant-at

  5. Ep. 123: Tom Sweterlitsch, The Gone World

    Et brutalt familiemord i 1997 trækker tråde langt ud i fremtiden, hvor jorden er dømt til undergang. Agent Shannon Moss rejser gennem tid og mulige verdener for at opklare sagen – og måske redde menneskeheden. Tom Sweterlitschs The Gone World er en intens blanding af true crime, tidsrejse og kosmisk horror.

    scifisnak.dk/the-gone-world/

  6. Dem vi bliver

    En tidssløjfe? Jeg er med.

    En krimigåde? Ja, okay, det kunne også godt fungere. Jeg var ikke vild med “Arlena Hardcastles syv dødsfald”, som bruger samme kombination, men der kunne jo være en bedre ide her.

    Og så lidt domestic noir oveni? En tidssløjfe og nærgotiske familiehemmeligheder, det lyder som en god ide.

    Men […]

    #GillianMcAllister #tidsrejser #Tidssløjfer

    https://superkultur.dk/2023/10/10/dem-vi-bliver/

  7. The infinite man (2014)

    TMDbEfter Deans minutiøst skemalagte planer for hans og Lanas årsdag går i vasken, og hun kører bort med sin eks, er der kun en vej for Dean: at bygge en tidsmaskine og gøre dagen om. Det er dybt foruroligende at følge hans neurotiske kontrolbehov og manipulation af Lana i gentagne tidsrejser som skaber adskillige dobbeltgængere af dem begge. Det er endnu mere […]

    #australsk #science-fiction #skaermjournal #tidsrejser

    https://superkultur.dk/2023/08/16/the-infinite-man-2014/

  8. The history of time travel (2014)

    TMDb

    I 1985 opfandt Richard Page tidsmaskinen, og rejste tilbage i tiden for at redde sin mor fra en tidlig død. Denne dokumentar udlægger følgerne.

    Det er en interessant idé at fortælle en tidsrejsehistorie som History Channel-dokumentar. For hver justering af tidslinjen er små eller større detaljer i “dokumentarens” […]

    #history-channel #mockumentary #science-fiction #skaermjournal #tidsrejser

    https://superkultur.dk/2023/05/06/the-history-of-time-travel-2014/

  9. El ministerio del tiempo (2015-2020)

    TMDb

    Der har været ret stille på skærmjournal-fronten mens vi har tygget os gennem fire sæsoner af … måske den bedste tidsrejseserie i nyere tid?

    Det spanske tidsministerium beskytter landets historie, men fremfor alt dets poesi, litteratur og billedkunst. En serie som med humor og drama dykker ned i spansk kulturhistorie, fra imperialisme gennem […]

    #drama #komedie #science-fiction #skaermjournal #spanien #tidsrejser

    https://superkultur.dk/2023/02/28/el-ministerio-del-tiempo-2015-2020/

  10. The peripheral, sæson 1 (2022)

    TMDb Fra start er gameren Flynne og hendes amerikanske sydstatsmiljø en fint skildret modvægt til de cyber-hijinx, der udspiller sig, da hun playtester et nyt VR(?)-headset. På den lyse side holder TV-versionen af Gibsons roman rigtig langt hen ad vejen, og kunne være det sidste strå, som får mig til faktisk at læse/lytte til forlægget. Man mærker William Gibson i skæv topform under streaming-narrativet, og seriens fremskudte katastrofe er isnende realistisk. Mindre positivt aner jeg, at visse personer overlever eller bliver mere fremtrædende, udelukkende for at generere plottråde der kan udbygge og fortsætte historien ud over romanens rammer. Men hør, serien myldrer af interessante figurer. Desværre er en del af dem bundet op i enten militær eller mafia-machismo, men Chloe Grace Moretz gør et udmærket arbejde med at modvirke de træk. Plus, efter Years and years holder jeg et meget vågent øje med, hvad T’nia Miller medvirker i! Sæsonen slutter desværre på et konceptuelt skift imod Matrix-tonet Person of interest, fordi serien pinedød skal fortsætte. Særligt sidste afsnit virker ugennemtænkt og narrativt leddeløst. En alexandrisk løsning på den store plotknude bliver meget ringe forklaret 😕 7/10★ Først anmeldt på Mastodon

    #avatars #chloe-grace-moretz #cyberpunk #science-fiction #tnia-miller #tidsrejser #virtual-reality #william-gibson

    https://superkultur.dk/2022/12/12/the-peripheral-saeson-1-2022/

Share on Mastodon

Enter the server where you have an account.