#monikakim — Public Fediverse posts
Live and recent posts from across the Fediverse tagged #monikakim, aggregated by home.social.
-
Vince is back with our #weeklypicks in time for your weekend reading! 📚
Featuring ✨
The Whisper Man by #AlexNorth
Dog On It by #SpencerQuinn
The Cruel Sea by #NicholasMonsarrat
Knots and Crosses by #IanRankin
The Golden Age of Magic by #LuanneGSmith
Molka by #MonikaKim
The Bronze Horseman by #PaullinaSimons
The Photonic Effect by #MikeChen
Taming Kane by #TessaStone
Salvation by #CWilliamLangsfeld
Empire of AI by #KarenHao
Small Joys by #ElvinJamesMensah -
The Eyes Are the Best Part
Der er historier, som jeg forestiller mig med larvefødder – ikke fordi de nødvendigvis er tunge eller langsomme, men fordi de bevæger sig fremad med et roligt og forudsigeligt tråd. Handlinger har konsekvenser, som fører til nye konsekvenser, som fører handlingen fremad. “The Eyes Are the Best Part” er en af de historier, og den bevæger sig indledningsvist med en overraskende lethed.
Måske er det, fordi setuppet er så stærkt, at den sendes af sted med ekstra energi. Ji-Won er alene i en nedslidt, lille lejlighed med sin mor og lillesøster – faderen har forladt dem, og moderen er mere eller mindre gået i stykker af det. Men snart kommer mor hjem med gode nyheder: hun er forelsket. Og snart flytter George ind – hvid og meget glad for koreansk kultur på en måde, der virker lige dele parodisk og foruroligende. Den type, man ofte møder på internettet. “Jeg taler koreansk!” for dernæst at maltraktere noget, der måske er det rette sprog.
Sammenbruddet i Ji-Wons normale verden sætter snart sine spor i hendes sind og udmønter sig i en fokusering på øjne – det bringer held at spise fiskeøjne, så hvad ville det mon bringe at spise Georges øjne.
Desværre mister romanen den indledningsvise fremdrift – larvefødderne kører stadig, men det er forudsigeligt og hen ad vejen også lidt kedeligt. Vi ved, hvor vi skal hen, men vi skal føres hen ad vejen. Der er momentvise glimt, hvor Monika Kim rammer balancegangen på kanten af det absurde (såsom Geoffrey, klassekammeraten med det skingre motto “I’m an ally!”) Desværre holder de ikke ved og falder i grøften, hvor de nok er lidt kedelige.
#horror #MonikaKim -
Monika Kim jetzt auch in der Taz:
"Mit ihrem kleinen Messer macht diese völlig harmlos wirkende junge Frau im wahrsten Sinne des Wortes dem male gaze den Garaus"
-
Wenige Tage, bevor unsere Praktikantin wieder aufhört, kriege ich mit, was sie so für Bücher liest 🤨
(Wozu Ressortklausuren doch alles gut sind)