#hogrefe — Public Fediverse posts
Live and recent posts from across the Fediverse tagged #hogrefe, aggregated by home.social.
-
🧠 Explore the Hogrefe Super Collection on #ScienceOpen!
Discover 22K+ articles spanning psychology and SDG-driven research—covering topics from mental health to global equity and education.
🔗 Find out more in our blog post: https://blog.scienceopen.com/2025/08/hogrefe-on-scienceopen/
#OpenAccess #Psychology #Hogrefe #ScienceOpen #AcademicPublishing #SDGs #ResearchVisibility
-
Zahlreiche Mitglieder des Fatigatio e.V. haben die Entstehung dieses Buches durch ihre Teilnahme an der ME/CFS-Studie des VIPH maßgeblich unterstützt. 💙
#MECFS #Fachbuch #Patientenversorgung #Gesundheit #Medizin #VIPH #ME #Fortbildung #Fatigatio #Hogrefe
3/3
-
Anmeldelse af “Digitaliseringens Brudte Løfter”
Er det dig? ”Homo disconnectus” er Jesper Balslevs samlebetegnelse for den nye, digitale overklasse, der selv vælger at koble på og koble af – alt efter hvornår det passer bedst i sindstilstanden. Hans nye bog er en tour de force gennem hele den mangfoldighed af former, som denne, vor tids mest sjældne og efterspurgte kompetence giver sig udtryk i. Balslev selv kalder disse former for kompetent afkobling: ”digitalt ikke-brug”. Og det er et velgørende fokus i en tid, hvor pressen ellers mere og mere retter opmærksomheden mod børn og unges patologiske skærmbrug. Som naturligvis er alvorlig nok, men alligevel for intet at regne mod afhængigheden hos de 30-, 40- og 50-årige, der i stigende grad gør en dyd af deres ”nødvendighed” og med en besynderlig stolthed finder meningsløse jobs som ”digitale konsulenter”, ”innovations-rådgivere”, ”AI-eksperter”, og hvad har vi.
Læs anmeldelsen her, af Klavs Birkholm, på Teknoetik
-
Anmeldelse af “Digitaliseringens Brudte Løfter”
Er det dig? ”Homo disconnectus” er Jesper Balslevs samlebetegnelse for den nye, digitale overklasse, der selv vælger at koble på og koble af – alt efter hvornår det passer bedst i sindstilstanden. Hans nye bog er en tour de force gennem hele den mangfoldighed af former, som denne, vor tids mest sjældne og efterspurgte kompetence giver sig udtryk i. Balslev selv kalder disse former for kompetent afkobling: ”digitalt ikke-brug”. Og det er et velgørende fokus i en tid, hvor pressen ellers mere og mere retter opmærksomheden mod børn og unges patologiske skærmbrug. Som naturligvis er alvorlig nok, men alligevel for intet at regne mod afhængigheden hos de 30-, 40- og 50-årige, der i stigende grad gør en dyd af deres ”nødvendighed” og med en besynderlig stolthed finder meningsløse jobs som ”digitale konsulenter”, ”innovations-rådgivere”, ”AI-eksperter”, og hvad har vi.
Læs anmeldelsen her, af Klavs Birkholm, på Teknoetik
-
Anmeldelse af “Digitaliseringens Brudte Løfter”
Er det dig? ”Homo disconnectus” er Jesper Balslevs samlebetegnelse for den nye, digitale overklasse, der selv vælger at koble på og koble af – alt efter hvornår det passer bedst i sindstilstanden. Hans nye bog er en tour de force gennem hele den mangfoldighed af former, som denne, vor tids mest sjældne og efterspurgte kompetence giver sig udtryk i. Balslev selv kalder disse former for kompetent afkobling: ”digitalt ikke-brug”. Og det er et velgørende fokus i en tid, hvor pressen ellers mere og mere retter opmærksomheden mod børn og unges patologiske skærmbrug. Som naturligvis er alvorlig nok, men alligevel for intet at regne mod afhængigheden hos de 30-, 40- og 50-årige, der i stigende grad gør en dyd af deres ”nødvendighed” og med en besynderlig stolthed finder meningsløse jobs som ”digitale konsulenter”, ”innovations-rådgivere”, ”AI-eksperter”, og hvad har vi.
Læs anmeldelsen her, af Klavs Birkholm, på Teknoetik
-
Anmeldelse af “Digitaliseringens Brudte Løfter”
Er det dig? ”Homo disconnectus” er Jesper Balslevs samlebetegnelse for den nye, digitale overklasse, der selv vælger at koble på og koble af – alt efter hvornår det passer bedst i sindstilstanden. Hans nye bog er en tour de force gennem hele den mangfoldighed af former, som denne, vor tids mest sjældne og efterspurgte kompetence giver sig udtryk i. Balslev selv kalder disse former for kompetent afkobling: ”digitalt ikke-brug”. Og det er et velgørende fokus i en tid, hvor pressen ellers mere og mere retter opmærksomheden mod børn og unges patologiske skærmbrug. Som naturligvis er alvorlig nok, men alligevel for intet at regne mod afhængigheden hos de 30-, 40- og 50-årige, der i stigende grad gør en dyd af deres ”nødvendighed” og med en besynderlig stolthed finder meningsløse jobs som ”digitale konsulenter”, ”innovations-rådgivere”, ”AI-eksperter”, og hvad har vi.
Læs anmeldelsen her, af Klavs Birkholm, på Teknoetik
-
Anmeldelse af “Digitaliseringens Brudte Løfter”
Er det dig? ”Homo disconnectus” er Jesper Balslevs samlebetegnelse for den nye, digitale overklasse, der selv vælger at koble på og koble af – alt efter hvornår det passer bedst i sindstilstanden. Hans nye bog er en tour de force gennem hele den mangfoldighed af former, som denne, vor tids mest sjældne og efterspurgte kompetence giver sig udtryk i. Balslev selv kalder disse former for kompetent afkobling: ”digitalt ikke-brug”. Og det er et velgørende fokus i en tid, hvor pressen ellers mere og mere retter opmærksomheden mod børn og unges patologiske skærmbrug. Som naturligvis er alvorlig nok, men alligevel for intet at regne mod afhængigheden hos de 30-, 40- og 50-årige, der i stigende grad gør en dyd af deres ”nødvendighed” og med en besynderlig stolthed finder meningsløse jobs som ”digitale konsulenter”, ”innovations-rådgivere”, ”AI-eksperter”, og hvad har vi.
Læs anmeldelsen her, af Klavs Birkholm, på Teknoetik
-
Den 22. August udkom min bog om de forskellige taktikker som forskellige aktører benytter sig af, for at beskytte sig mod digitaliseringens negative effekter på forhold som fx produktivitet, autenticitet, bæredygtighed m.m. I lang tid var arbejdstitlen “Introduktion til ‘Digital Disconnection Studies‘” da den prøver at formidle hvordan forskere forholder sig til digital modstand i dens forskellige afskygninger. Den del af sagen, endte dog med kun at fylde en 1/3 af bogen. Første del handler om de teoretiske kilder til overvurderingen af det digitale, og den sidste del handler om forskellige fejlslutninger der ofte optræder i offentlige debatter om digitalisering.
Jeg kan ikke vurdere om mine ambitioner med bogen er blevet indfriet 100%, dvs. om den hænger sammen, om jeg er præcis og sammenhængende nok, om jeg har taget for lidt eller for meget med – men jeg er meget tilfreds med analysen af det store billede. Hvis bogen var en maleri, ville den være et stort landskabsmaleri (i modsætning til et hyperrealistisk portræt).
