home.social

#biobaula — Public Fediverse posts

Live and recent posts from across the Fediverse tagged #biobaula, aggregated by home.social.

fetched live
  1. Opfølgning:

    Jeg købte osse nogle opvasketabs mærket #BioBaula. De var ikke kompakte lissom de andre, men jeg tænkte at de måske kunne være gode for miljøet.

    Nu har jeg flere gange oplevet at selv om opvaskemaskinen har kørt et af de lange programmer, så er alt stadig snavset når programmet er færdig hvis der var en BioBaula-tab i skuffen. Faktisk kan jeg slet ikke huske at de nogensinde har vasket rent.

    Der er ikke noget sparet, hverken på pengepungen eller for miljøet, hvis jeg skal vaske alt op to gange, så nu er de røget til restaffald.

    Jeg gør det yderst sjældent, men lige netop dette produkt vil jeg give NUL ud af seks øjne på en terningeskala.
  2. Nu vi er ved de kompakte vaske- og rengørings­midler, så lad mig vise hvad jeg osse købte:

    På billedet (som er uden billed­beskrivelse fordi jeg beskriver det her) kan man i midten se en helt almindelig konserves­dåse, som er medtaget for størrelses­forholdets skyld.

    Til venstre står den æske #BioBaula vaske­tabletter jeg omtalte tidligere. Her kan man virkelig se hvor lille den er ift. antallet af vaske.

    Til højre står en pakning, hvor den lille lyseblå æske forneden indeholder 3 tabletter, der hver kan opløses i 500−750 ml vand i en spray­flaske, så man har en hel flaske glas­rens (eller bade­rums- eller universal­rengøring, var vist de andre to typer af samme koncept). Alle tre tabs ville kunne ligge i en tænd­stiks­æske, og der ville stadig være plads til en sammen­foldet brugs­anvisning. Hér kan man virkelig tale om plads- og vægt­besparelse.

    Tabletterne til sprayflaske er bruse­tabletter, så de gik hurtigt i opløsning, men det er for tidligt til at jeg kan udtale mig om deres rengøringsevne.

    Som @asjo sagde i privat kommunikation: »I det mindste ser udviklingen ud til at gå i den retning, da jeg var barn var vaske­pulver noget i kæmpe bøtter eller poser.«
  3. TL;DR: Øv, #BioBaula vasketabletter fungerer ikke i min vaske­maskine. Jeg vil bruge de resterende 17 vaske­tabletter for at de ikke skal gå til spilde, men det er ikke et produkt jeg kommer til at købe igen.

    På det første billede ser man en ny og tør vaske­tablet, lige fra pakken, foto­graferet side om side med en tablet der lige har været igennem et 30° vaske­program der i alt varede 1t 25m: tabletten havde simpelt­hen sat sig fast i en revne mellem to gummi­pakninger i lågen, og nåede ikke at blive opløst helt inden de 85 minutter var gået. Da programmet var færdigt lå den ikke helt opløste tablet stadig i revnen i pakningen.

    Det kunne jo være et tilfælde, tænkte jeg lidt tilgivende og alt for naivt, selv om jeg inderst inde ikke rigtigt troede på det, så jeg satte en maskine til over. Inden der var gået 5 minutter, sad den nye tablet allerede fast i revnen (sammen med resten af den gamle, for at de ikke skal være løgn), hvilket er dokumenteret på det andet billede.

    Jeg må vist bare konkludere at tabletterne og min vaske­maskine ikke er skabt for hinanden…

    På er terningeskala fra 1 til 6, vil jeg give produktet 2 øjne — og så har jeg endda været venlig, synes jeg.

    Det ene øje giver jeg for initiativet og konceptet. Det giver rigtig god mening at der ikke skal transporteres dunke med vand eller bøtter med zeolit rundt på kryds og tværs af landet (eller Europa?).

    Det andet øje giver jeg fordi tøjet blev rent selv om skøns­mæssigt 25% af tabletten ikke nåede at blive opløst.

    Min maskine har kortere programmer (14m, 30m, 44m og 59m), men dem ville jeg da slet ikke kunne bruge tabletterne til.

    Den har osse længere programmer (~2t og ~3t, tror jeg det er), og her vil tabletten måske kunne nå at blive opløst helt — hvem ved — men det er stadig kikset at de sætter sig fast i den revne.

    /cc [ #anmeldelse af #vaskemiddel ]
  4. Dette her glæder jeg mig altså til at prøve. Det må sgu’ da være vejen frem, i stedet for at sende dunke med vand på kryds og tværs af landet.

    (Og så fylder pakken væsent­lig mindre i skabet med ren­gørings­midler.)

    /cc [ #biobaula | #grønOmstilling ]