#arthurconandoyle — Public Fediverse posts

Ma nouvelle #LectureDuMoment est un autre classique : Le chien des Baskerville de #ArthurConanDoyle
J'ai joué à plusieurs jeux #SherlockHolmes et vu plusieurs adaptations, mais je n'en avais jamais lu un seul. Après m'être lancé le #jeuvidéo Sherlock Holmes Chapter One, je me suis dit que c'était l'occasion.
#lecture #bookstodon #livrestodon

SIGUE ⬇️

𝘊𝘶𝘦𝘯𝘵𝘰 𝘥𝘦 𝘏𝘢𝘥𝘢𝘴 (𝘍𝘢𝘪𝘳𝘺𝘛𝘢𝘭𝘦: 𝘈 𝘛𝘳𝘶𝘦 𝘚𝘵𝘰𝘳𝘺) - 1997
𝘌𝘴 𝘭𝘢 𝘢𝘥𝘢𝘱𝘵𝘢𝘤𝘪𝘰́𝘯 𝘤𝘪𝘯𝘦𝘮𝘢𝘵𝘰𝘨𝘳𝘢𝘧𝘪𝘤𝘢 𝘮𝘢𝘴 𝘤𝘰𝘯𝘰𝘤𝘪𝘥𝘢 𝘺 𝘧𝘪𝘦𝘭 𝘢 𝘭𝘢 𝘢𝘵𝘮𝘰́𝘴𝘧𝘦𝘳𝘢 𝘥𝘦𝘭 𝘳𝘦𝘭𝘢𝘵𝘰.
𝘊𝘰𝘮𝘣𝘪𝘯𝘢 𝘦𝘭 𝘥𝘳𝘢𝘮𝘢 𝘩𝘪𝘴𝘵𝘰́𝘳𝘪𝘤𝘰 𝘤𝘰𝘯 𝘵𝘰𝘲𝘶𝘦𝘴 𝘥𝘦 𝘧𝘢𝘯𝘵𝘢𝘴𝘪́𝘢.
▪️𝘓𝘢 𝘵𝘳𝘢𝘮𝘢: 𝘚𝘪𝘨𝘶𝘦 𝘥𝘦 𝘤𝘦𝘳𝘤𝘢 𝘢 𝘭𝘢𝘴 𝘥𝘰𝘴 𝘱𝘳𝘪𝘮𝘢𝘴 (𝘌𝘭𝘴𝘪𝘦 𝘺 𝘍𝘳𝘢𝘯𝘤𝘦𝘴) 𝘮𝘪𝘦𝘯𝘵𝘳𝘢𝘴 𝘫𝘶𝘦𝘨𝘢𝘯 𝘦𝘯 𝘦𝘭 𝘢𝘳𝘳𝘰𝘺𝘰 𝘥𝘦 𝘊𝘰𝘵𝘵𝘪𝘯𝘨𝘭𝘦𝘺 𝘺 𝘵𝘰𝘮𝘢𝘯 𝘭𝘢𝘴 𝘧𝘢𝘮𝘰𝘴𝘢𝘴 𝘧𝘰𝘵𝘰𝘨𝘳𝘢𝘧𝘪́𝘢𝘴 𝘱𝘢𝘳𝘢 𝘥𝘦𝘧𝘦𝘯𝘥𝘦𝘳𝘴𝘦 𝘥𝘦 𝘭𝘢 𝘪𝘯𝘤𝘳𝘦𝘥𝘶𝘭𝘪𝘥𝘢𝘥 𝘥𝘦 𝘭𝘰𝘴 𝘢𝘥𝘶𝘭𝘵𝘰𝘴.
𝘔𝘶𝘦𝘴𝘵𝘳𝘢 𝘱𝘦𝘳𝘧𝘦𝘤𝘵𝘢𝘮𝘦𝘯𝘵𝘦 𝘭𝘢 𝘰𝘣𝘴𝘦𝘴𝘪𝘰́𝘯 𝘥𝘦 𝘈𝘳𝘵𝘩𝘶𝘳 𝘊𝘰𝘯𝘢𝘯 𝘋𝘰𝘺𝘭𝘦 𝘱𝘰𝘳 𝘥𝘦𝘮𝘰𝘴𝘵𝘳𝘢𝘳 𝘲𝘶𝘦 𝘭𝘢𝘴 𝘪𝘮𝘢𝘨𝘦𝘯𝘦𝘴 𝘴𝘰𝘯 𝘳𝘦𝘢𝘭𝘦𝘴 𝘱𝘢𝘳𝘢 𝘤𝘰𝘯𝘴𝘰𝘭𝘢𝘳𝘴𝘦 𝘵𝘳𝘢𝘴 𝘭𝘢 𝘮𝘶𝘦𝘳𝘵𝘦 𝘥𝘦 𝘴𝘶 𝘩𝘪𝘫𝘰 𝘦𝘯 𝘭𝘢 𝘨𝘶𝘦𝘳𝘳𝘢, 𝘺 𝘳𝘦𝘧𝘭𝘦𝘫𝘢 𝘭𝘢 𝘧𝘳𝘶𝘴𝘵𝘳𝘢𝘤𝘪𝘰́𝘯 𝘺 𝘦𝘭 𝘦𝘴𝘤𝘦𝘱𝘵𝘪𝘤𝘪𝘴𝘮𝘰 𝘥𝘦𝘭 𝘱𝘢𝘥𝘳𝘦 𝘥𝘦 𝘌𝘭𝘴𝘪𝘦.
▪️𝘙𝘦𝘱𝘢𝘳𝘵𝘰 𝘥𝘦 𝘦𝘴𝘵𝘳𝘦𝘭𝘭𝘢𝘴: 𝘊𝘶𝘦𝘯𝘵𝘢 𝘤𝘰𝘯 𝘢𝘤𝘵𝘰𝘳𝘦𝘴 𝘥𝘦 𝘨𝘳𝘢𝘯 𝘯𝘪𝘷𝘦𝘭.
𝘌𝘭 𝘪𝘤𝘰́𝘯𝘪𝘤𝘰 𝘗𝘦𝘵𝘦𝘳 𝘖'𝘛𝘰𝘰𝘭𝘦 𝘪𝘯𝘵𝘦𝘳𝘱𝘳𝘦𝘵𝘢 𝘢 𝘚𝘪𝘳 𝘈𝘳𝘵𝘩𝘶𝘳 𝘊𝘰𝘯𝘢𝘯 𝘋𝘰𝘺𝘭𝘦, 𝘮𝘪𝘦𝘯𝘵𝘳𝘢𝘴 𝘲𝘶𝘦 𝘏𝘢𝘳𝘷𝘦𝘺 𝘒𝘦𝘪𝘵𝘦𝘭 𝘥𝘢 𝘷𝘪𝘥𝘢 𝘢𝘭 𝘧𝘢𝘮𝘰𝘴𝘰 𝘦𝘴𝘤𝘢𝘱𝘪𝘴𝘵𝘢 𝘦 𝘪𝘭𝘶𝘴𝘪𝘰𝘯𝘪𝘴𝘵𝘢 𝘏𝘢𝘳𝘳𝘺 𝘏𝘰𝘶𝘥𝘪𝘯𝘪 (𝘲𝘶𝘪𝘦𝘯 𝘦𝘯 𝘭𝘢 𝘷𝘪𝘥𝘢 𝘳𝘦𝘢𝘭 𝘦𝘳𝘢 𝘢𝘮𝘪𝘨𝘰 𝘥𝘦 𝘊𝘰𝘯𝘢𝘯 𝘋𝘰𝘺𝘭𝘦 𝘱𝘦𝘳𝘰 𝘯𝘰 𝘤𝘳𝘦𝘪́𝘢 𝘦𝘯 𝘧𝘢𝘯𝘵𝘢𝘴𝘮𝘢𝘴 𝘯𝘪 𝘩𝘢𝘥𝘢𝘴).

https://www.youtube.com/watch?v=R6XXIQVvHVk

#hadasdecottingley #cottingley #arthurconandoyle #harryhoudini #sherlockholmes #historia #misterio #enigmas #fotografíahistórica #espiritismo #primeraguerramundial #curiosidadeshistóricas #historiasreales #leyendas #culturapopular #historiadelafotografía #francesgriffiths #elsiewright #ecosdelpasado #misteriosdelahistoria

Image is Jeremy Brett as Sherlock Holmes. #DailySpookLore #NationalReadingMonth #GothicSpring #BookSky #Literature #LiteratureSky #Fiction #FictionSky #Mystery #MysterySky #Crime #CrimeSky #ArthurConanDoyle #SherlockHolmes #SherlockHolmesSky #JeremyBrett #Monster #MonsterSky #Dog #Ghost

A quotation from Arthur Conan Doyle

I’m not going to tell you much more of the case, Doctor. You know a conjurer gets no credit once he has explained his trick; and if I show you too much of my method of working, you will come to the conclusion that I am a very ordinary individual after all.

Arthur Conan Doyle (1859-1930) British writer and physician
Story (1886-04), “A Study in Scarlet,” Part 1, ch. 4 [Holmes], Beeton’s Christmas Annual, Vol. 28 (1887-11-21)

More about this quote: wist.info/doyle-arthur-conan/8…

#quote #quotes #quotation #qotd #arthurconandoyle #sherlockholmes #holmes #behindthecurtain #conjurer #explanation #falsemodesty #magictrick #magician #mystery #secret #selfdeprecating #selfeffacing

A quotation from Arthur Conan Doyle

   My surprise reached a climax, however, when I found incidentally that he was ignorant of the Copernican Theory and of the composition of the Solar System. That any civilized human being in this nineteenth century should not be aware that the earth travelled round the sun appeared to be to me such an extraordinary fact that I could hardly realize it. […] “But the Solar System!” I protested.
   “What the deuce is it to me?” he interrupted impatiently; “you say that we go round the sun. If we went round the moon it would not make a pennyworth of difference to me or to my work.”

Arthur Conan Doyle (1859-1930) British writer and physician
Story (1886-04), “A Study in Scarlet,” Part 1, ch. 2, Beeton’s Christmas Annual, Vol. 28 (1887-11-21)

More about this quote: wist.info/doyle-arthur-conan/8…

#quote #quotes #quotation #qotd #arthurconandoyle #ignorance #pertinence #science #sherlockholmes #willfulignorance

How I wrote the newest Sherlock Holmes novel – The Spectator World

By Gareth Rubin

How I wrote the newest Sherlock Holmes novel

It wasn’t so elementary, Watson, Wednesday, July 23, 2025

I don’t think anyone has ever come up with a word to describe an authorized author. It’s not quite a tautology. The writer, who has been invited to write a novel continuing the body of work of another, might, possibly, be an example of literary parthenogenesis. Or, more pejoratively, karaoke.

Who knows? But either way, it’s a growth industry. You will have seen the new authorized James Bond novels, the recently crafted Miss Marple and George Smiley outings that have appeared on the bookstore shelves over the past few years to some fanfare – despite the fact that those characters’ creators are very much pushing up the daisies. No, the mortality status of said celebrated novelists is no barrier – perhaps it’s even an incentive – to fans of the series rushing out and handing over their cash for the work featuring their favorite sleuth or spy.

In those cases, the literary estate of Ian Fleming, for instance, will have authorized the new book in return for a cut of the proceeds. But sometimes – perhaps more strangely – the originators are alive and kicking but don’t fancy another ten months in front of their laptop, and so they subcontract the work. Hence, Lee Child can still introduce his latest smash-hit Jack Reacher thriller to a hungry readership, without hiding the fact that the actual words were written by his brother Andrew. Either way, the arrangement leaves everyone content and fulfilled.

I know whereof I speak. When it was announced that the Conan Doyle literary estate had authorized me to write a new Sherlock Holmes novel, the first question I was publicly asked was whether I thought I was up to the job. After all, Holmes is a uniquely popular character, listed in the Guinness World Records as the most-portrayed human literary creation, with hundreds of films and television shows about him. But I do, as it happens, think I’m up to it. I wouldn’t have written it otherwise, would I?

Holmes and Moriarty was published in the US this past May, with near-simultaneous publication in a wide range of European countries. My literary agent, Jon, came up with the idea. He had previously published the last two authorized Holmes novels, written by Anthony Horowitz, and was therefore in touch with the Conan Doyle estate, made up of Sir Arthur’s descendants. They were interested in finding a new author to continue their ancestor’s legacy, and my previous Gothic-tinged Victorian-set mystery, The Turnglass, had been a Sunday Times bestseller, so they wanted to know what I would do with Holmes.

Editor’s Note: Read the rest of the story, at the below link.

Continue/Read Original Article Here: How I wrote the newest Sherlock Holmes novel – The Spectator World

#2025 #America #ArthurConanDoyle #Books #Libraries #Library #LibraryOfCongress #Novels #Reading #SherlockHolmes #TheSpectator #TheSpectatorWorld #UnitedStates #Writing

Var der en dansker ombord på Mary Celeste?

Jeg må starte med at sige, jeg har meget ringe slægtsforskning-fu, eller lignende evner som ville klæde mig på til at hige og søge i (digitaliserede) kirkebøger. Det er et meget tålmodigt og tidskrævende detektivarbejde, jeg ikke har følt trang til hvad min egen familie angår, og andre i slægten er desuden allerede langt nede i arkiverne. Næ, for at få mig aktiveret i forhold til en omgang research i historiske dokumenter kræves mere eksotiske tildragelser — for eksempel en velkendt masseforsvinding til søs.

Begyndelsen til myten om Mary Celeste

For et par år siden rodede jeg rundt på nettet for at finde ud af mere om skibet Mary Celeste, som blev fundet forladt og på drift ud for Azorerne i 1872. Der var ingen tegn på at skibet var blevet bordet, eller at de ombordværende havde været nødt til at forlade skibet. De var bare … væk. De mystiske omstændigheder satte selvfølgelig diverse vilde spekulationer igang; var skibet blevet angrebet af en kæmpeblæksprutte, havde alkoholdampe fra lasten drevet besætningen til vildelser og mytteri — eller kunne det være noget overnaturligt?

Det er svært at skelne mellem fakta og opspind; Arthur Conan Doyle skrev en novelle baseret på forsvindingerne, og hans fiktion blandede sig snart med diverse hypoteser og påstande opfundet for at underbygge dem. Og gåden om Mary Celeste inspirerer fortsat både fiktion og mere foliehattepræget spekulation. I den mere superkulturelle ende besøgte Doctor Who skibet i et afsnit fra 1965 (det var selvfølgelig en dalek-patrulje, som skræmte besætning og passagerer til at springe overbord) .

Jeg var selv på udkig efter et frø til at spinde eget arbejde videre fra, men det er ofte sådan, at man leder efter én tråd at hive i, og pludselig trevler man en helt anden trøje op. Med så få reelle kendsgerninger i sagen fik jeg øje på interessante detaljer i det forhåndenværende: Wikipedia og andre onlinekilder opgiver, at selv om Mary Celeste var registreret i Nova Scotia, var flere besætningsmedlemmer fra Nordeuropa. Andenstyrmand Andrew Gilling, skal således være født i New York af dansk afstamning, mens fire lavere rangerende matroser (?) kom fra det frisiske vadehav. Men en bredere internetsøgning gav et lidt andet billede.

Den svageste antydning af metodologi

Jeg må indskyde to bemærkninger her om metode: Først, at jeg har foretaget al research ved hjælp af min browser — men fordi jeg generelt er skeptisk overfor internetbobler og tilpassede søgninger, har jeg som regel søgehistorie og geografisk placering slået fra (og ja, jeg holder mig langt fra Google). Det betyder, at jeg af og til får lidt skæve resultater, for eksempel på andre websites og sprog end jeg ellers ville finde. Det er ofte en bonus, som giver mulighed for flere lykketræf end diverse algoritmer tillader…!

For det andet, som Moliére skal have sagt, “brændestykker og brændestykker er to forskellige ting” — og jeg er så godt som sikker på, at han talte om Wikipedia-sider! I sagens natur er Wikipedias mere end 60 millioner opslag skrevet af brugere fra hele verden, på hver deres sprog, og der kan være stor forskel i både omfang og kilder(s troværdighed) selv imellem opslag på samme emne, men forskellige sprog. Der er en vis indsats for at oversætte og sammenflette data fra sider på forskellige sprog, men fordi det hele er frivilligt men omfattende arbejde virker det ikke som en på nogen måde komplet harmonisering.

Således faldt jeg nærmest tilfældigt over den frisiske version af Wikipedia-opslaget om Mary Celeste, som afviger fra den engelske udgave ved, at den dels angiver mere detaljerede persondata om de menige sømænd fra Nordfrisland, specifikt øerne Før, Amrum og Westerende. Mere spændende for en dansk læser hævder artiklen, at andenstyrmanden Andrew Gilling ikke var andengenerations dansk-amerikaner, men var født “Andres Jensen Gylling” i Kolby, Samsø.

Ned i Samsø (kirkes) kaninhul, og videre

Dette bekræftes i al fald delvist af den online, digitaliserede kirkebog for Kolby sogn 1850, hvor Anders Jensen Gylling, er optegnet som født 30. september 1850 (se ovenstående link under #34–90 i “det almindelige Levns.-Register”), søn af Jens Christensen Gylling og Mette Margrethe Andersdatter. Kolbys kirkebog fortæller også, at Anders Jensen Gylling blev konfirmeret i efteråret 1864, med bemærkningen “Dom for Kundskab og Opførsel: Udmærketgod Forkundskab. Meget god for Opførsel”.

Kirkebogens optegnelser fandt jeg via den frisiske Wikipedia-side, men jeg måtte ud i (for mig) mere esoteriske registre og lister for at spore, om denne Anders på nogen måde kunne forbindes med den “Andrew Gylling”, som angives på Mary Celestes mandskab. Jeg fandt ingen optegnelse i afgangslister 1853-1875, som tyder på at han på egen hånd skulle være flyttet fra Samsø. Omvendt ser han heller ikke ud til at være blevet og have giftet sig i Kolby sogn (før 1891).

Kunne han være udrejst med sine forældre, f eks til USA? Faderens navn er heller ikke optegnet i afgangslisterne som fraflyttet. Iflg Folketælling 1870 boede Anders Jensen Gylling ikke længere på Samsø. Derimod var hans mor (nu Mette Margrethe Gylling) blevet enke siden folketællingen ti år tidligere, og boede alene med sin mor.

Ifølge Københavns politis udvandrerprotokoller er én Anders Gylling udrejst fra Samsø til New York — men i 1889, så dette skulle i så fald være en yngre slægtning. Udvandrerprotokollerne “indeholder det store flertal af udvandrere, som har købt en oversøisk billet af en dansk rejseagent, men ikke de der har købt billet i udlandet, eller slet ikke har købt billet (f.eks. sømænd)” (min fremhævelse). Dette er interessant, fordi en anden, samtidig samsing, Jens Pedersen Gylling (1794-1875) omtales som “skibsejer”. Kunne det tænkes, at vores Anders har fået plads på et atlantergående skib ejet af en fjern onkel, og fra New York er fortsat ombord på Mary Celeste?

Videre spor (og en deus ex machina-afslutning)

Der kan være mere at hente om familierelationer og øens søfartshistorie i “Slægten Gylling fra Samsø” (Nordisk Slægtsforskning, 1975), som tilsyneladende tager udgangspunkt i JP Gyllings liv og familie: Bogen er kun tilgængelig til læsning, ikke udlån fra Det Kgl. Bibliotek, og der satte min lænestolsforskning altså stop. I al fald begynder der at tegne sig et billede af almueliv for 150 år siden på danske småøer, hvor alle mere eller mindre er i familie med hinanden — og hvor livet som sømand på de syv have sikkert har været mere lokkende end at forsøge at dyrke den samme sandjord som ens far og farfar.

Og jeg har indset i den her sporadiske research, at det er en del af fascinationen ved slægtsforskning, selv om det ikke er ens egen. Den er et dyk ned i historien, som ikke har at gøre med kongerække, adel, slag og generaler. Det er ikke de skæbner, vi ser afbildede i storladne oliemalerier fra samtiden, men måske som baggrundsfigurer eller del af brogede mængder i mere ydmyge afbildninger. Den handler om de undersåtter, soldater og sømænd, som kun er navngivne i forbindelse med deres fødsel og kirkehandlinger— med mindre altså de på anden måde væver sig ind i historiske kilder som avisartikler, hvadenten de gør sig uheldigt bemærkede som stratenrøvere eller hekse, eller som her bare forsvinder i den blå luft.

Da jeg nu sad og skrev mine gamle noter sammen, kunne jeg ikke lade være med at søge bare lidt mere på Gyllingerne fra Samsø, og fandt nu Anders Jensen Gylling i den lokalhistoriske slægtsdatabase Samsoe roots. Her er både han og hans bror Christen optegnede som sømænd; Anders til og med som styrmand, hvilket kunne være endnu et anstrengt indicie som lige ved og næsten knytter ham til det mystiske, forladte skib. Men det er som om, jeg taber sporet af Anders allerede før han kan blive til Andrew, og forsvinde mere definitivt sammen med resten af dem, som var ombord på Mary Celeste. Og dog.

Klikker man sig ind på oversigtsiden for Anders Jensen Gylling på Samsoe Roots, står det hele pludselig sort på hvidt: “Sømand Styrmand Anders Jensen Gylling, født 30 sep. 1850, Kolby S Samsø Holbæk, død 1872, Forlist ved Azorene/Atlanterhavet“. I notaterne fremgår det desuden, at “Avisartikler i ‘Der Nordschleswiger’ beretter i mange afsnit om Mary Celeste’s forlis. Andrew Gilling (Anders Gylling) var 2’den styrmand og 25 år gammel da.” Det sidste må være en regnefejl, for Anders var fyldt 22 knap to måneder inden Mary Celestes afsejling fra New York, 7 november 1872 — men nu påpeger jeg kun detaljer af ærgrelse over at andre er kommet mig i forkøbet med at knytte trådene sammen.

Det var også kattens, at jeg som helt uformående amatør ikke kunne redde mig en plads i annalerne for at have genopdaget den danske forbindelse til et af de mere farverige søfartsmysterier! Sådan kan det gå, når man kun halvt interesseret dypper tæerne i andres ekspertområde… hvem havde troet det? 😄 Hvis jeg så endda havde en Wikipedia-konto, kunne jeg indføre Anders Jensen Gylling korrekt i opslagsværkets endnu ikke-eksisterende, danske opslag om Mary Celeste. Også den ære må jeg altså overlade til andre derude.

#1870erne #ArthurConanDoyle #DoctorWho #kirkebøger #lænestolsekspert #MaryCeleste #Samsø #slægtsforskning #søfart #spøgelsesskib #Wikipedia

https://superkultur.dk/2024/08/24/var-der-en-dansker-ombord-paa-mary-celeste/